Smed kuglegrill ud fra altan

En roligan var knap så rolig, da Japan scorede til 0-2 i torsdagens skæbnekamp for det danske fodboldslandshold. Manden smed i frustration over målet en tændt kuglegrill ud fra en altan på første sal i i Blæsbjerggade Kolding.

Ingen mennesker kom noget til, da grillen - fyldt med glødende kul - ramte jorden. Politiet blev tilkaldt, og manden blev sat til at rydde op.

Samtidig kan han se frem til en bøde for overtrædelse af "ordensbekendtgørelsen" (tidligere politivedtægten).

Så det bliver et dyrt nederlag for Danmark....