Smilende babyer smelter ældre dementes hjerter

Babybesøgsordninger er blevet en stor succes i flere byer. Nu kommer babyerne også på besøg hos de ældre i Esbjerg.

Det er næsten som at trykke på en knap. Så snart de små smilende babyer dukker op på plejehjemmet, så er de med til at skabe glæde og livskvalitet hos beboerne.

Det er Tine Christensen fra Esbjerg, der har taget initiativet til at få sat en babybesøgsordning i system. På to dage har hun fået 60 babyer og deres mødre til at være med.

- Jeg undrede mig over, at der ikke var sådan en ordning i Esbjerg Kommune. Det gik jeg og tyggede lidt på, og det må jo så betyde, at nogen skal starte det, siger ergoterapeut Tine Christensen til TV SYD.

Babyerne er med til at få demente til at huske, og de falder hurtigt ind i forældrerollen, når de er sammen med de små.

quote

Jeg synes det er dejligt, jeg tror, det er sundt at komme ud og møde ældre mennesker, når man har sådan en lille en.

Nadia Bicia, Esbjerg

Men også de nybagte mødre får noget ud af besøget hos de ældre, og derfor er ordningen blevet en win-win situation i flere byer.

- Jeg synes, det er dejligt, jeg tror, det er sundt at komme ud og møde ældre mennesker, når man har sådan en lille en, siger Nadia Bicia til TV SYD.

Både Sønderborg og Kolding har i dag også en babybesøgsordning.