Smuk og solrig søndag kan slutte med skybrud og torden

Der er varsel om risiko for skybrud og kraftig torden i hele TV SYDs område søndag aften.

Der er risiko for, at der lokalt kan falde mellem 15 og 30 mm. regn på 30 minutter samt risiko for kraftig torden med vindstød over 15 meter i sekundet.

Torden medfører fare for lynbrande, risiko for nedbrud af elektriske systemer, risiko for mange fejlalarmer fra automatiske anlæg.

Skybrud medfører fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning) og nedsat sigtbarhed.

Varslet gælder fra kl. 20 - og indtil da, er der udsigt til en smuk og solrig maj-søndag. Allerede i eftermiddagens løb kan der dog stedvis dannes byger - lokalt med torden - rundt omkring, men det er først fra i aften at de kraftige byger nærmer sig landet, er både DMI og TV 2 VEJRET enige om.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.