Smutvejen til Nordals er lukket hele ugen

Færgen Bitten, der er en populær genvej mellem Jylland og Als, er på værft hele denne uge.

Traftrafikanterne må tage den længere rute på lande- og motorvej via Alssundbroen, da den populære genvej mellem Jylland og Nordals, som bl.a. bruges af mange jyske ansatte på Danfoss i Nordborg, er i dok i denne uge til det årlige eftersyn. 

Færgen er i dok til og med fredag, hvorfor sejladsen først genoptages lørdag.

Dokopholdet er planlagt for længst - men kommer netop, som sejladsen mellem Ballebro og Hardeshøj har været ramt af omfattende aflysninger som følge de seneste døgns kraftige blæst med østenvind.