Snart første spadestik til ny Kanalby i Fredericia

Arbejdet med at forvandle den tidligere Kemira grund til FredericiaC går i gang til august.

Et enigt byråd har netop besluttet at bevillige 31,8 millioner kroner til projektet, der skal forvandle området til et attraktivt boligkvarter.

Det bliver MT Højgaard, der som de første starter gravemaskinerne op.

Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard er glad for at arbejdet nu starter og oplyser, at pengene kommer fra salg af jord og at der ikke bliver taget penge fra velfærd og service.

Den nye kanalby bliver bygget i samarbejde med Realdania By, der bevilger 95,3 millioner til projektet. Ifølge Realdania direktør Mette Lis Andersen bygger projektet på en fælles vision om at skabe en levende, mangfoldig bydel, der forbinder Fredericia midtby med Lillebælt.

Byggeriet har fra flere sider været udsat for kritik , fordi nogle af boligerne kommer til at ligge mindre end 500 meter fra Shell Raffinaderiet.

Under overskriften ?Kanalbyen ved Lillebælt ? hvad betyder den for Fredericia?? inviterer borgmester Jacob Bjerregaard alle borgere til et informations- og debatmøde om kommunens planer for FredericiaC. Hvad betyder investeringerne i den kommende kanalby for Fredericia?

Mødet foregår onsdag den 25. juni kl. 19-21 i Panorama Biografen, Prinsessegade 55, 7000 Fredericia.