Snart skal Dean, Tino og Malthe vinke farvel til dagplejen

Sidste år var der to kommunale dagplejere i Højer, snart er der ingen. I december blev den ene opsagt og nu har byrådet besluttet, at den sidste også skal lukke. I stedet skal forældrene køre 13 km til nærmeste pasning.

Om meget kort tid er der ingen dagplejere i byen Højer i Tønder Kommune. Dét mønster er ikke ukendt i Danmarks sydvestligste kommune.

quote

Til en dagplejemor får man et meget mere personligt forhold. Et trygt og tæt forhold og min dagplejemor kan fortælle mig, hvordan hans dag har været.

Cris Kirsten, mor til Dean, Højer

I 2011 var der 106 dagplejer ansat - i år er der 60. Det er en tendens, der også ses i resten af landet, viser en opgørelse, som DR Nyheder har lavet.

Men i Højer rammer det hårdt. 

Fremover er nemlig ca. 13 km til nærmeste dagplejer. Noget forældrene til Dean, Tino og Malthe er ret trætte af.

- For at sige det rent ud, så synes jeg lidt, at det er noget lort, siger Deans mor Cris Kirsten. 

Dagplejen har været en fast del af hverdagen for den lille familie det sidste år.

- Til en dagplejemor får man et meget mere personligt forhold. Et trygt og tæt forhold og min dagplejemor kan fortælle mig, hvordan hans dag har været. 

Når dagplejen lukker skal byens børn i stedet samles i Højer danske Børnehave, som er en integreret institution. Den beslutning overrasker Mette Fabricius, der netop har fået indskrevet sin søn Malthe i dagplejen i Højer. 

Nathja Jensen med Liam, der skulle have begyndt i dagpleje til maj. 
Nathja Jensen med Liam, der skulle have begyndt i dagpleje til maj. 

- Der var 100 procent garanti for, at han kunne komme ind. Så vi blev super glad og stor fest og på Facebook. Vi fik den plads, vi ville have og så læser man på nettet, at der er kommet en ny dagsorden. 

Det er planlagt at lukningen træder i kraft 1. september 2018.

- Ja, nu står vi her og han skal starte den. 1 maj og har pladsen til september. Så kan han gå i dagpleje tre måneder, det er ikke noget, jeg vil byde mit barn, siger Mette Fabricius. 

Mulighed for at vælge vigtigt

Nu savner forældrene i Højer muligheden for selv at kunne vælge pasningsform. 

quote

Jeg synes, det er rart at få et valg mellem dagpleje eller vuggestue, men til september kan vi ikke længere vælge, og hvis vi ønsker dagpleje, så skal vi til Tønder - det er 13 km væk.

Nathja Jensen Schram, mor til to drenge, Højer

Noget Nathja Jensen Schramm, der er alenemor til to drenge Tino og Liam, mærker:

- Jeg synes, det er rart at få et valg mellem dagpleje eller vuggestue, men til september kan vi ikke længere vælge, og hvis vi ønsker dagpleje, så skal vi til Tønder - det er 13 km væk, og det er jo ikke en mulighed, hvis man ikke har en bil. 

Chris Kristen har også svært ved at se meningen i lukningen:

- De siger, at de gerne vil have flere herud, så skal de da ikke fjerne vores pasningstilbud.

Ifølge en prognose fra Tønder Kommunen, vil børnetallet i Højer stabilisere sig, - muligvis på et lidt højere niveau. Så det er ikke umiddelbart akut mangel på børn, der er grunden til lukningen af dagplejen.