TV der bevæger dig

Snavset landevej får bilist til at køre i grøften

Brandvæsen rydder op på Hovborgvej. Vejen var glat på grund af manglende rengøring efter markarbejde Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Snavset og Hovborgvej - Synderen kan nu se frem til bøde. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

1 af 2

En bil er lørdag kørt i grøften på Hovborgvej ved Hesselho. Vejen var glat på grund af masser af våd jord efter kørsel fra markarbejde.

En person var så uheldig at køre i grøften på Hovborgvej ved Hesselho i Varde Kommune lørdag formiddag. 

Vejen var hverken glat på grund af hagl eller frostvejr, men fordi der lå masser af jord og gylle, da en person, som har udført markarbejde, ikke har fået renset vejen efterfølgende.

- Landmænd skal selvfølgelig have lov til at køre markkørsel og bringe gylle ud, men man skal skilte med, at det sker, og så skal man rydde op efter sig, og det var ikke sket i det her tilfælde, fortæller Bjørn Pedersen, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

I følge vagtchefen er der ikke sket personskade i forbindelse med uheldet.

Brandvæsnet har nu rengjort vejen, og kommunen har sat advarselsskilte op, og så venter der synderen en klækkelig regning, siger vagtchefen.

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu