TV der bevæger dig

Sne og frost gør vejene glatte - politiet sender advarsel

Onsdag og de kommende dage byder på sne og frost. Temperaturerne ligger hele døgnet mellem frysepunktet og fire graders frost. Foto: Ernst Møller, TV SYD

Politiet advarer mod spejlglatte veje - og der er udsigt til, at sneen bliver liggende, da temperaturerne hele døgnet ligger mellem frysepunktet og fire graders frost.

Onsdag aften har Sydøstjyllands Politi sendt en advarsel til trafikanter:
Der er meget glat i hele politikredsen. Nogle steder kører man nærmest på ren is. Kør forsigtigt, lyder meldingen. 

Det tyder ellers på, at trafikanterne hurtigt har vænnet sig til de seneste dages vinterlige vejr med snebyger, frost og glatte veje. Onsdag morgen havde de to lokale politikredse ingen meldinger om glatføreuheld. 

Onsdag formiddag meldte Sydøstjyllands Politi om særdeles glatte veje fra Vejle og nordpå.

Resten af onsdagen og de næste dage byder også på sne og frost. Temperaturerne ligger hele døgnet mellem frysepunktet og fire graders frost.

Vinden bliver let til frisk fra øst og nordøst - ved kysterne i perioder stedvis hård vind. 

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu