TV der bevæger dig

Sne-plove og salt-spredere i transit iTønder

Lars-Erik Skydsbjerg ? konstitueret teknisk chef ved Tønder Kommune ? kan godt forstå den undren, der i de seneste uger har meldt sig hos flere borgere, når de rundt om på de kommunale veje har mødt tonstungt snerydningsmateriel med skovlen oppe og saltsprederen slået fra.

- Selvfølgelig virker det underligt, når sneen ligger højt lige præcis der, hvor borgerne møder saltsprederne, men der er en god forklaring, lyder forklaringen fra Lars-Erik Skydsbjerg.

- Mange af disse køretøjer kører simpelthen i transit. Vi har det store, kommunale saltlager ved Sølvsted. Det betyder, at en entreprenør, der eksempelvis skal køre salt ud på veje i den nordlige del af kommunen, henter sin last i Sølvsted ? og så kan det jo ikke nytte noget, at han spreder det hele på vej til det område, saltet reelt er beregnet for.

Når chaufførerne kører transit med ?skovlen oppe? har det også sine grunde.
- Hvis en chauffør skader sit eget eller andres materiel eller ejendom udenfor det geografiske område, han er hyret til at arbejde i, er det hans eget eller hans vognmands problem. Derfor oplever vi disse transitkørsler med køretøjer, der tilsyneladende har alt udstyret klar og parat, men ikke lige bruger det, forklarer Lars-Erik Skydsbjerg, konstitueret teknisk chef ved Tønder Kommune.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden