Sneen rammer ved midnat – og går over i regn

Den varslede snestorm er lidt forsinket. TV2 Vejret forventer at der falder to-tre centimeter sne. Men fra morgenstunden slår det over i tø.

Der kan dog være trafikale udfordringer, siger vejr-vært Andreas Nyholm til TV SYD. Der er risiko for snefygning.

Sneen kommer ind fra Nordsøen sidst på aftenen. Men først omkring midnat, skønner meteorologerne.

I grænseområdet – og helt op til Kolding-kanten vil det slå om til tø i morgentimerne, mens det fortsat vil give sne omkring Trekant-området og i en linie over Billund til Varde. 

- Det vil være rigtigt vinterligt i det område, siger Andreas Nyholm.