Snefald i nat: Glatte veje i Horsens, Hedensted og Vejle-området

I det nordøstlige hjørne af TV SYDs område skulle trafikanterne onsdag morgen tage hensyn til, at der i nattens løb var faldet et pænt lag sne, som gjorde vejene glatte. I Horsens stod bybusserne stille på grund af sneglatte veje.

Det var nattens snevejr over Fyn og Sjælland, der lige rakte ind over Sydøstjylland og gav  glat føre i Horsens, Hedensted og Vejle-området.

Det betød, at motorvej E 45 var sneglat fra nord og ned mod Skærup, ligesom de mindre lokale veje i området også var det.

Nattens trafikanter har taget sig i agt for de vinterlige forhold på vejene.

- Vi har ingen meldinger om uheld og har i det hele taget haft en rolig nat. Sneen ligger ned langs østkysten, mens eksempelvis vores patrulje i Billundområdet ikke har oplevet snevejr, siger vagtchef Hans Hoffensetz, Sydøstjyllands Politi, til TV SYD.

I morgentimerne gled trafikken på E 45 mellem Vejle Aarhus langtsomt i begge retninger - og ved Horsens havde  lastbilerne det svært på opkørsler og bakker.

 

Dækcentrene i Horsens fik onsdag ekstra travlt med montere vinterdæk.
Dækcentrene i Horsens fik onsdag ekstra travlt med montere vinterdæk.

Bybusser stod stille i Horsens Dækcentrene i Horsens fik onsdag ekstra travlt med a

Bybuserne i Horsens havde indstillet kørslen i de tidlige morgentimer. Driften er genoptaget ved 8.30-tiden - men der var onsdag formiddag fortsat forsinkelser på grund af sne og dårligt føre, oplyser Midttrafik på sin hjemmeside.

I Syd- og Sønderjyllands Politis område er der ikke faldet større snemængder - men vejene kan alligevel være glatte i morgentimerne.

 

Mange skal også i gang med at rydde indkørsler og fortove for sne. Her det et foto fra Hedensted kl. 05.25.
Mange skal også i gang med at rydde indkørsler og fortove for sne. Her det et foto fra Hedensted kl. 05.25.
Foto: Ernst Møller, TV SYD