Snekaos i Sydjylland: Politi fraråder al unødvendig udkørsel

Kraftigt snevejr ramte mandag aften Sydjylland. Det fik Syd- og Sønderjyllands Politi til at fraråde al unødvendig udkørsel.

Et kraftigt snevejr nåede sidst på eftermiddagen ind over Vestjylland, og det har siden bredt sig ind over en stor del af Syd- og Sønderjylland.

Prognoser forudser, at der vil falde op mod 20 cm sne.

Sønderborg rammes senere

Snevejret har endnu ikke ramt sønderborg, men alligevel fraråder Syd- og Sønderjyllands Politi al unødvendig udkørsel i hele området:

- Vejene er utroligt glatte, og vi forventer at snevejret også rammer Sønderborg sidst på aftenen, siger Erik Lindholdt, vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi.