Sneskovle er udsolgt

Flere byggemarkeder og varehuse må melde "alt udsolgt", når det gælder sneskovle og andet udstyr til snerydning.

Ikke kun manuelt udstyr som sneskovle og -skrabere, men også maskiner som sneslynger og fejemaskiner er revet væk fra mange butikker, skriver nordjyske medier.

Ekstrem efterspørgsel

- Efterspørgslen er ekstrem lige nu. I sidste uge fik vi et ekstra parti på 550 sneskovle hjem. De var solgt allerede dagen efter, fortæller Torben Sørensen, afdelingschef i Silvan Aalborg til nordjyske medier og fortsætter:

- Når det gælder maskiner, er situationen endnu værre. Det bliver først til april, vi igen kan levere.