Social nød syd for grænsen

Mange, der bor lige syd for grænsen, lider under armod, siger præst.

Det er præst i det danske mindretal, Preben Mogensen fra Ansgar Kirke i Flensborg, der kommer med udtalelsen.

Hver lørdag uddeles der fødevarer i kirken, og behovet er stærkt stigende, siger Preben Mogensen til DR Syd.

Det er arbejdsløse, der har brug - men også folk, der har arbejde.

- Man kan lønne folk meget, meget dårligt som vikarer. Så vi ser også familier, som henvender sig for at få hjælp til at få husholdningen til at hænge sammen, siger Preben Mogensen til DR Syd.