TV der bevæger dig

Socialdemokraterne på vej tilbage i Fredericia

Allerede fra morgenstunder var der en mindre kø på et af valgstederne i Tøjhuset i Fredericia.

Folketingsmedlem Jacob Bjerregaard (S) har gode chancer for at erobre borgmestreposten i Fredericia, når vælgerne har sat deres sidste kryds ved kommunalvalget tirsdag.

Det fremgår af en meningsundersøgelse, som Fredericia Dagblad har lavet i samarbejde med Fredericia Gymnasium. Undersøgelsen omfatter 500 besvarelser.

Socialdemokraterne i Fredericia spås en fremgang på fire mandater til ti. Det sker dog delvist på bekostning af SF, det står til at gå tilbage fra fire til to mandater.

Resultatet bliver dog, at Socialdemokraterne og SF kan mønstre et flertal på 12 af de 21 mandater i byrådet.

Venstre bliver kun i begrænset omfang straffet for den interne uro i partiet. Partiet beholder seks mandater i byrådet.

Fredericia er traditionelt Socialdemokraternes højborg, men ved kommunalvalget i 2009 fik Venstre borgmesterposten efter 90 års socialdemokratisk styre.

Venstremanden Thomas Banke gik af i januar i år efter kritik af hans embedsførelse. Kenny Bruun Olsen (V) tog over, og han er i dag Venstres borgmesterkandidat.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden