TV der bevæger dig

Socialt udsatte skal kvitte tobakken

04:32

Socialt udsatte i Kolding får et særligt tilbud til at holde op med at ryge. Rygestopkurser formidles blandt andet af praktiserende læger.

1 af 2

Socialt udsatte som sindslidende, alkoholikere og stofmisbrugere er blevet omfattet af Sundhedsstyrelsens vedvarende rygestop-kampagne.

Styrelsen har lavet et idekatalog over erfaringer med at få socialt udsatte til at kvitte tobakken.

Det bygger blandt andet på erfaringer fra Kolding, der tilbyder rygeafvænning til socialt udsatte, blandt andre gæsterne og personalet på væresteder som Cafe Paraplyen.

301 personer har deltaget i rygeafvænningen. De havde i gennemsnit røget i 32 år.

137 eller 46 procent holdt umiddelbart op med at ryge. Yderligere 86 eller 29 procent nedsatte deres tobaksforbrug.

Efter seks måneder var 83 eller 28 procent stadig røgfri.

Kortere levealder

Socialt udsatte lever i gennemsnit 22 år kortere end den gennemsnitlige levealder.

- Man skal ikke være ligeglad med deres rygevaner, men det er lidt mærkeligt, at myndighederne profilerer sig på det, når antallet af dødsfald blandt stofmisbrugere er stigende. Det er fint nok at være røgfri, når man bliver lagt i graven, men rygning er et marginalt problem for denne gruppe, og det er ikke det, de dør af, siger lektor Carsten Kronborg Bak, Syddansk Universitet, til Kristeligt Dagblad. Han forsker i ulighed i sundhed.

90 procent af brugerne på landets væresteder for socialt udsatte ryger. I befolkningen som helhed ryger 17 procent.

Sundhedsstyrelsens hjemmeside om ulighed i sundhed.

Se mere i TV SYD Nyheder 19.30.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden