Søndag blev årets varmeste dag: Her blev der målt 21,6 grader

Søndag blev årets hidtil varmeste dag og slog dermed den hidtidige rekord, der blev sat dagen før.

Søndag blev lørdagens varmerekord slået.

Først var det i Store Jyndevad, at de lørdag fik årets varmeste dag, da der blev målt 15,8 grader ved 14-tiden. Senere på lørdagen nåede en af DMI’s målestationer, placeret i Ribe, op på 17,2.

Store Jyndevad kom dog ikke til at være med blandt de varmeste steder søndag.

- Store Jyndevad, der var en af højdespringerne lørdag, er desværre ”kogt over” og er ude af kampen, skriver DMI på Twitter.

Det blev i stedet i Karup i Midtjylland, at dagens og årets varmeste temperatur blev målt. En målestation fra TV SYDs sendeområde kom dog med i top tre, det var i Billund. 

De tre varmeste steder:

Karup 21,6 grader (Målt klokken 15.30)

Isenvad 21,2 grader

Billund: 21,2 grader