Søndagens overblik: Sådan bliver dagen

Politiet efterlyser en kænguro er på natlig springtur.

Den østrigske akrobatgruppe "The Freaks" kommer forbi BGI Akademiet i Hornsyld for at lave show og workshops med de 10-15-årige, der deltager i BGI Fastelavn Cup. Gruppen har efter sin deltagelse i Østrigs største talentshow høstet stor international anerkendelse for sine optrædener.

150 kvinder danser og samler ind til Julemærkehjemmet i Kollund. Elisabeth Dalsgaard, der har opfundet Ballroom Fitness, kommer til Egernsund, hvor der bliver danset i halvanden time fra klokken 16.30.

Det er sidste dag i skolernes vinterferie. Den kan børnene bl.a. bruge i Lego House i Billund, hvor de kan lave deres egen version af LEGO MOVIE 2.

En kænguru er på springtur fra sin indhegning på en privat ejendom ved Øster Linnet. Den forlod sit hjem omkring kl. otte lørdag aften i eventyrlysten tilstand. Ring til politiet på 1-1-4, hvis du ser den.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Og mere dyr: Vejdirektoratet advarede søndag morgen ved syv-tiden om, at der blev observeret dyr på den østjyske motorvej fra Fredericia mod Skærup ved motorvejskryds Skærup. Der blev sendt vejhjælp til stedet.

Du kan altid tjekke biltrafikken på trafikinfo.dk, busruter på Sydtrafik og Midttrafik og tog hos DSB og Arriva.

Søndagen bliver endnu en februardag med forårsfornemmelser. DMI siger først mest skyet og diset vejr, men i dagens løb klarer det op fra sydvest med nogen sol. Temperaturer op mellem otte og 12 grader, ved kyster med pålandsvind omkring fem grader. Vinden bliver svag til jævn omkring syd.

Solen står op over Sønderborg kl. 7.39, i den anden ende, over Esbjerg, kl. 7.46.

God søndag.

Tak fordi du læste med

med venlig hilsen

Søren Vesterby