TV der bevæger dig

Søndags-regn redder Syd- og Sønderjylland

Selv om de færreste nok havde lyst til at danse regndans i går - så var der faktisk god grund til at gøre det. Foto: Thomas Sejstrup Hoffmann-Møller, TV SYD

Regnen faldt på et tørt sted. Store dele af Syd- og Sønderjylland var nemlig truet af tørke indtil i går. Foto: Thomas Sejstrup Hoffmann-Møller, TV SYD

1 af 2

Indtil i går var der ifølge DMI ”forøget risiko for tørke” i store dele af Syd- og Sønderjylland.

Hvis der ikke var kommet regn nu, så ville det været gået ud over udbyttet hos mange landmænd.

Niels Chr. Laursen, formand for Sydvestjysk landboforening

Da himlen i går åbnede sig over landet, var der al mulig grund til at danse regndans.

Selvom sommeren ikke har været en af de varmeste, så har der nemlig været vandunderskud i Syd- og Sønderjylland. Indtil i går var der kun faldet 26 mm regn over regionen de første tre uger i juli. 

Niels Chr. Laursen, formand for Sydvestjysk landboforening Foto: Sydvestjysk Landboforening

Formanden for Sydvestjysk Landboforening, Niels Chr. Laursen fra Ribe, bekræfter, at selvom vi har haft den vådeste juni i fem år, så var vi alligevel tæt på tørke efter en regnfattig juli:

- Ude på de tørre, sandede jorder i Sydvestjylland kan jorden højst holde på 30-40 mm vand, og på en solskinsdag fordamper der 4-6 mm. Derfor var situationen ved at være kritisk. Især for de landmænd, der ikke kan vande deres jord, siger Niels Chr. Laursen.

Han hilser derfor de store mængder regn velkommen:

- Regnen falder på det helt rigtige tidspunkt. Lige nu skal kornets kerner fyldes op, og majsen blomstrer. Begge dele kræver vand. Hvis der ikke var kommet regn nu, så ville det været gået ud over udbyttet hos mange landmænd, siger han.

Ifølge DMI’s opgørelse faldt der i gennemsnit 18,3 mm regn i går på landsplan. I syd- og Sønderjylland fordelte regnen sig meget ujævnt. Mens Padborg og Haderslev fik ca. 27 mm regn, og Vejle fik næsten 25 mm, så fik Fanø for eksempel kun 5,3 mm, Esbjerg 14 mm og Tønder-området ca. 10 mm.

Derfor er risikoen for tørke da heller ikke helt drevet over i Syd- og Sønderjylland. Både op langs den Syd- og Sønderjyske vestkyst og østkyst mangler der stadig vand.

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden