TV der bevæger dig

Sønderborg hitter i Paris

(Foto: Arkiv.) Foto: Kim Gram

Sønderborg har sammen med Aarhus repræsenteret den danske ambassade på en stand ved Europadagene i Paris. Den danske stand var pladsens bedst besøgte.

Faites l?Europe ? Skab Europa ? hedder dagene, som omdanner Rådhuspladsen i centrum af Paris til et informations- og oplevelsesland for børn og voksne.

På grund af sit formandsskab i EU har Danmark haft en stand i Paris. Og det er de to danske kulturhovedstads-kandidater Aarhus og Sønderborg, der har repræsenteret Danmark.

På messen fremviste Sønderborg en aktivitet, som var med i den første ansøgning til Kulturhovedstad 2017 ? en ønskefisk, en skulptur af træ på to en halv meter, der er lavet af billedhuggeren Johannes Caspersen.

Sønderborg havde medbragt 3000 små fisk af karton, som børn på messen kunne dekorere, skrive ønsker på og fodre den hule fiskeskulptur med.

- Det har været en stor oplevelse af være på pladsen og præsentere vores kandidatur. Folk har spurgt interesseret til vores tema og været begejstrede for ideen med, at vi med fisken ? og dermed kulturen ? skaber kontakt på tværs af grænser, siger borgmester i Sønderborg Kommune, Aase Nyegaard.

Sønderborg arbejder i øjeblikket på de sidste detaljer i den endelige ansøgning om at blive kulturhovedstad.

Det er d. 24. august i år, at den europæiske jury beslutter, om Sønderborg eller Aarhus skal være Danmarks europæiske kulturhovedstad i 2017.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig