TV der bevæger dig

Sønderborg kaster sig på knæ i politiskolesag

Sønderborg Kommune vil bruge den nedlagte kaserne til den nye politiskole. Borgmesteren understreger fordelene i et nyt brev til forligspartierne bag skolen. Foto: Andreas P. Als, TV SYD

Placeringen af den vestdanske politiskole afgøres senest onsdag. I 11. time falbyder Sønderborg Kommune sig nu for forligspartierne.

Selvom kampen om placeringen af den vestdanske politiskole lader til at nærme sig en afslutning, så giver borgmesteren i Sønderborg Kommune, Erik Lauritzen (S), ikke op.

I et brev til folketingspolitikerne på Christiansborg, opsummerer borgmesteren grundene til at vælge Sønderborg Kommune.

Vi kan stå klar med nøglerne til Sønderborg Kaserne om godt en måned.

Erik Lauritzen, borgmester (S), Sønderborg Kommune

- En politiskole i Sønderborg opfylder de forudsætninger, som er lagt til grund for etableringen af den nye skole – og det oven i købet bedst, billigst og hurtigst. Vi kan stå klar med nøglerne til Sønderborg Kaserne om godt en måned, skriver Erik Lauritzen i brevet.

Borgmesteren mener, at Sønderborg Kommune har den bedste placering og optimale rammer for den nye, vestdanske politiskole.

- Vi tilbyder en optimal placering tæt på grænsen, med egen lufthavn, fremragende bygningsmasse, faciliteter som allerede står klar og en befolkning, der vil modtage politieleverne med åbne arme efter det triste farvel til lukningen af Hærens Sergentskole i 2014, siger borgmesteren.

Borgmesteren understreger samtidig, at faciliteterne passer til politiskolens elever.

- Sønderborg kan, udover skydebane, tilbyde øvelsesterræn, nærkampshus, idrætsanlæg, svømmefaciliteter, moderne studieboliger og centralt beliggende hotelfaciliteter. 

 

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig