TV der bevæger dig

Sønderborg vil forbyde sprøjtemidler

Jesper Bladt er bekymret for forbuddet mod sprøjtemidler. Foto: Bárður Michaelsen

Det er nødvendigt at beskytte grundvandet og derfor vil kommunen nu forbyde sprøjtemidler på udvalgte arealer.

Det er områder ved Sundeved og Midtals, der i første omgang er udpeget til arealer, hvor der laves en indsatsplan.

- Vi skal sikre, at der er rent drikkevand til borgerne og derfor sender vi to planer ud i en 12 ugers høringsperiode, siger formanden for teknik- og miljøudvalget i Sønderborg Kommune Frode Sørensen til TV SYD.

De to indsatsplaner kommer til at berøre 13 vandværker i områderne, og er ikke lige populær hos alle.

Det gælder også landmand Jesper Bladt fra Stenderup mellem Sundeved og Vester Sottrup. Han er bekymret for, at forbuddet mod sprøjtemidler kommer til at koste ham sin eksistens.

-Jeg er uforstående overfor kommunens planer. De sprøjtemidler som jeg bruger, er ikke fundet i grundvandet, her hvor jeg bor, siger Jesper Bladt til TV SYD.

Planerne bliver sendt i høring om 14 dage og ifølge Frode Sørensen er der ingen vej udenom, hvis grundvandet skal sikres.

Men han lover, at alle høringssvar vil blive behandlet seriøst og at alle regler de bliver fulgt.

01:04

Jesper Bladt er bekymret for forbuddet mod sprøjtemidler.

Luk video
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden