TV der bevæger dig

SUNDHED

Første redningsstation med usædvanligt fartøj: Sønderho får ny ’hurtig fætter’ på vandet

En ny vandscooter kan komme hurtigt i vandet og forhindre, at situationen udvikler sig til en alvorlig redningsaktion.

Fanø har fået vandscooter til kystredning. Foto: Thor Hedegaard, TV SYD

Sønderho Redningsstation på Fanø tager nu et nyt fartøj i brug for at redde nødstedte sejlere og badegæster. En ny vandscooter skal hjælpe med at løse nogle af de udfordringer, som vadehavet giver redningsmandskabet på Fanø.

- Det er en lille hurtig fætter, der kan komme hurtigt på vandet, og som i nogle tilfælde måske kan undgå at det udvikler sig til en rigtig redningsaktion, siger stationsleder Niels Fischer-Nielsen.

Både tidevand og meget varierende vanddybder i Vadehavet giver udfordringer for traditionelle redningsfartøjer, mens den nye vandscooter kan sejle på helt ned til en halv meters vand og kan derfor operere overalt i Vadehavet.

Det er iøvrigt den første redningsstation, der bliver udstyret med en vandscooter - og erfaringerne fra Fanø skal bruges i vurderingen af, om også andre stationer skal have vandscootere.

Redningsfolkene fra Fanø har været på vandet 31 gange de seneste fem år for at redde mennesker i land.

00:45

Tag en gratis tur med Fanøs nye redningsscooter.

Luk video