TV der bevæger dig

Tønder vinder første oprykningskamp

Jimmi Elmgaard scorede fire mål for TM Tønder i oprykningskampen mod Nordsjælland.

00:19

1 af 3

TM Tønder vandt over Nordsjælland Håndbold i flot comeback.

Favoritterne fra Nordsjælland Håndbold må tage tomhændet hjem fra Tønder.

De røde fra Tønder lavede et super comeback, og vandt den første kamp om oprykning til håndboldligaen med 29-25.

Det er fantastisk, at vi har lavet sådan et godt resultat på hjemmebane.

Det var også en tiltreds træner for TM Tønder, som TV SYD mødte efter kampen.

- Havde vi gået herfra med et nederlag på fire-fem mål, så havde chancen ikke været så stor i returkampen. Men vi beviser i dag, at vi spille med på det niveau, som Nordsjælland spiller på. Derfor kan vi gå fortrøstningsfulde ind til næste kamp. Det er fantastisk, at vi har lavet sådan et godt resultat på hjemmebane, sagde træner for TM Tønder, Claus Lyngsøe, til TV SYD efter sejren.

Efter en lige start på første halvleg lagde Nordsjælland Håndbold afstand til TM Tønder med tre mål imod slutningen af halvlegen.

Ved pause var TM Tønder dog kun bagud med en enkelt scoring 15-16.

Tønder kom skidt fra start på 2. halvleg, og da man kom bagud med fire mål, 16-20, blev der kaldt timeout.

Det hjalp, for Tønder spillede sig langsomt ind i kampen igen.

Halvvejs gennem anden halvleg fik Morten Thrane fra Nordsjælland Håndbold rødt kort for et voldsomt skub. Det åbnede kampen yderligere.

Kampen sluttede 29-25 til TM Tønder, der dermed kan sikre sig oprykning til håndboldligaen mandag den 18. april, hvor der spilles returkamp i Nordsjælland.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden