Øvelse: Sønderjylland ramt af kraftigt jordskælv

Stor, international øvelse i Tinglev i denne weekend. Hold fra Italien, Østrig og Estland trænede katastrofeberedskab.

Beredskabsstyrelsen i Tinglev har i denne weekend været vært for en stor øvelse, hvor internationale styrker skal redde og behandle ofre for jordskælv i det fiktive land Modulistan.

Modulistan er et land, hvor alt går galt og meget lidt fungerer.

- Det er rigtig spændende, at arbejde sammen med kolleger fra hele EU. Udfordringen er at lave øvelsen så realistisk som  muligt, så deltagerne får opfattelsen af, at det er et rigtigt katastrofeområde, fortæller stabschef ved Beredskabsstyrelsens tekniske skole, Per Sloth Møller, til TV SYD.

Sygeplejerskestuderende fra Sønderborg optrådte som figuranter. Blandt øvelserne har været at redde indbyggere, der ikke nåede ud af deres huse, da jordskælvet ramte.