TV der bevæger dig

Lokalt badehotel bliver årets hotdogkonge: Sønderjysk charme sikrede dem sejren

00:16

Det var første gang, at Dyvig Badehotel i Nordborg deltog i DM i hotdog. Video: Privatfoto

Ud af 13 deltagere vandt Dyvig Badehotel i dag titlen som Danmarks hotdogkonge.

Den er sprød. Den har noget surt, noget sødt og noget saltet.

Den sønderjyske fristelse har alt det, som direktøren og forpagteren af Dyvig Badehotel mener, en hotdog skal have.

Hos badehotellet har de brugt flere dage på at eksperimentere og kreere den helt rigtige hotdog, som de kunne tage med ved DM i hotdog, der blev afholdt i Aarhus i dag.

På bare én time solgte badehotellet 300 sønderjyske fristelser, og dermed fik badehotellet samlet 30.000 kroner ind til Dyreværnet – og det kunne samtidig gå hjem med titlen som Danmarks Hotdogkonge.

- Det er da fantastisk. Vi er rigtig stolte, når det handler om at samle penge ind til et godt formål, siger John Bech Amstrup, der er direktør og forpagter af Dyvig Badehotel i Nordborg.

En sønderjyske fristelse består af: 

  • Potato Roll brød
  • En pølse fra Slagter Nielsen i Nordborg med Als skinke
  • Arla unikas Havgus og Kry samt enebær mayonnaise
  • Æble og citro curd
  • Cognac og svampesennep
  • Sprød flæskesvær i sort hvidløg og bronzefennikel 

Lidt sønderjysk charme skulle der til

Det var første gang, at Dyvig Badehotel deltog i DM i hotdog, men med dagens resultat bliver det langt fra sidste. Selvom det var nyt for John Bech Amstrup at konkurrere i hotdogs, så havde han faktisk håbet og troet på, at badehotellet ville gå hjem med et trofæ i dag.

- Vi er gode til at flytte fingrene. Vi har et godt samarbejde, og så er vi gode til at smile og være venlige, siger han og gætter på, at det er alt det – og lidt sønderjysk charme – der har været med til at sikre dem titlen som Danmarks Hotdogkonge 2019.

Herudover blev årets hotdog også kåret, og den gik til Restaurant MeMu i Vejle. Ved dagens arrangement blev der samlet i alt 178.000 kroner ind, og de går alle sammen til velgørenhedsorganisationen Dyreværnet.

DELTAGERE VED ÅRETS DM I HOTDOG

  • Gemyse – Mette Dahlgaard Jensen
  • Bistro panpan (Københavns Zoo) - Casper Sobczyk
  • Restaurant Textur – Dennis Juhl
  • The Balcony – Peter Hansen og Anders Jensen
  • Sinatur Hotel og Konference - Mikael Madsen
  • Les Trois - Nicolai Bech og Rolf Nordentoft
  • Alchemist - Rasmus Munk
  • Kähler Villa Dining
  • Tree Top - Nicolaj Christiansen 
  • Hærværk – Rune Lund 
  • Dyvig Badehotel - John Bech Amtrup
  • MeMu - Michael Munk 
  • Restaurant Möndan - Mads Dalsborg

Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App