TV der bevæger dig

Sønderjyske åbner forårssæsonen med pointdeling

Arkiv Foto: Annemette Stollig. Arkiv

Det var den tidligere OB- og Brøndby-spiller Johan Absalonsen, der udlignede for Sønderjyske.

1 af 2

Sønderjyske udlignede i overtiden, da de hentede et enkelt point i forårspremieren i Randers med et 1-1-resultat.

Klædt i sort indledte de normalt lyseblå sønderjyder anden halvdel af superligasæsonen, da de gæstede Randers lørdag. Her skulle Sønderjyske forsøge at følge op på den gode efterårssæson, hvor de havde spillet sig op i Superligaens top fire.

Kampen startede rodet, og på trods af træningskampe havde begge hold noget rust, der skulle løbes af i kampens indledning. Begge hold havde i løbet af den første halvleg muligheder, hvor blandt andet Sønderjyskes nye svenske midtbanemand Simon Kroon viste prøver på sit talent. Nettet kom dog ikke til at blafre i halvlegen.

Og faktisk lignede det langt hen af vejen en nulløsning i Randers, selvom begge hold havde store muligheder efter pausen. Lige indtil Erik Marxen driblede ned til baglinjen, hvor han lagde bolden på tværs til den netop indskiftede Mikkel Kallesøe, og Randers bragte sig foran efter 88 minutters spil.  

Sønderjyske formåede dog på utrolig vis at få udlignet i overtiden, da Johan Absalonsen viste, hvorfor han er sønderjydernes topscorer. Han opsnappede bolden og med flot kontraspil, bankede den erfarne superligaspiller bolden via stolpen ind bag svenske Karl-Johan Johnsson i Randers-målet til slutstillingen 1-1.

Sønderjyske kryber dermed op på Superligaens tredjeplads mellem AaB og FC Midtjylland, som dog begge har henholdsvis en og to kampe til gode.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden