Sønderjyske borgmestre vil have fingre i trafik-penge

De fire sønderjyske borgmestre henvender sig samlet til regeringen for at få del i de midler, der nu er afsat til at skabe bedre og billigere kollektiv trafik i Sønderjylland, efter at trængselsringen i København er opgivet.

-  Vi har brug for at få forbedret den kollektive trafik mellem vores købstæder ? og fra f.eks. Flensburg og fra Tønder-Tinglev  til Syddansk Universitet i Sønderborg. Desuden bruger vi anledningen til at pege på, at en lovændring kan bidrage til, at vi kan lykkes med at forlade Sydtrafik, for vi mener, at vi bedre og billigere kan drive vores eget busselskab i Haderslev, Aabenraa, Tønder og Sønderborg Kommune, siger borgmester Aase Nyegaard, Sønderborg.

De fire borgmestre mødtes i dag i Sønderborg.
Desuden har vi lokale konkrete ønsker.  F.eks. er der brug for en elevator på banegården i Rødekro, hvor det jo er sådan, at gangbesværede er henvist til at køre til Vojens for at komme med toget. Det er jo helt urimeligt, fastslår Aase Nyegaard.

De fire kommuner har besluttet allerede nu også at forberede, hvordan det skal lykkes at få flere ønsker indfriet, når den næste trafikaftale skal indgås i Folketinget om to år.