TV der bevæger dig

SønderjyskE færdig i Champions Hockey League

Arkivfoto: Jan Korsgaard. Foto: Jan Korsgaard

Sønderjyske tabte torsdag aften for tredje gang i træk i Champions Hockey League og kan ikke gå videre. Den svenske storklub HV71 måtte dog slide hårdt for en snæver 2-1-sejr i SE Arena.

En stærk defensiv, en velspillende Joni Myllykoski i SønderjyskE-målet krydret med intens fight holdt længe HV71 fra scoringer. Selvom svenskerne havde pucken mest, så var antallet af farlige afslutninger til at tælle på fingrene.

I anden periode kom SønderjyskE frem til flere målchancer og belønningen kom da Mads Lund fik scoret efter godt forarbejde af Anders Førster ved banden.

Det fik svenskerne til at reagere og angrebene væltede ned mod Myllykoski. Han måtte kapitulere, da et svensk skud smuttede under armen på den stærke finske keeper.

Det svenske sejrsmål var lidt tilfældigt, da et skud ramte en SønderjyskE-back, og pucken blev styret ind i målhjørnet.

Dermed er SønderjyskE færdig i Champions League-gruppespillet, hvor det i første kamp sensationelt blev til 4-1-sejr over Red Bull Salzburg.

Blot 1.548 tilskuere havde taget turen til SE Arena. Der ventes en del flere, når det gælder pokalkampen og lokalopgøret fredag den 11. september, hvor der kl. 19.00 er kampstart mod Esbjerg Energy.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden