Sønderjyske forlænger med forsvars-kriger

Sønderjyske og forsvarsspilleren Marc Pedersen har forlænget deres samarbejde frem til sommeren 2019.

Marc Pedersen er på rekordtid blevet en af Sønderjyskes profiler og populær hos klubbens fans. Han er 27 år og har fået sin fodboldopdragelse i Give Fremad og på FC Midtjyllands fodboldakademi og kom siden til Vejle Boldklub, Randers FC, svenske Djurgården og FC Fredericia, hvorfra Sønderjyske hentede ham sidste år.
 
- Han er vokset meget hurtigt med opgaverne, og har de helt rigtige Sønderjyske dyder. Han udstråler power, fysik, indædt vilje og rendyrket vindermentalitet, og meget vigtigt er han spilleren, der altid sætter holdet før sig selv, siger sportschef Hans Jørgen Haysen i en pressemeddelelse om kontraktforlængelsen.

Marc Pedersens oprindelige kontrakt havde udløb den 30. juni 2017.

Iøvrigt er der nu fastsat spilletidspunkt for Sønderjyske Europa League-kamp hjemme  mod Sparta Prag onsdag i næste uge. Der er kampstart klokken 18.15 , og den vil blive vist på TV3+. Samtidig kan du også følge kampen her på TVSYD.dk, hvor vi liveblogger fra Sydbank Park i Haderslev.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.