Sønderjyske henter på transfervinduets næstsidste dag en offensiv forstærkning i den 21-årige Phillip Zinckernagel, som skifter fra FC Helsingør på en 3 ½ årig kontrakt. Det oplyser sugerligaklubben i en pressemeddelelse.
Phillip Zinckernagel kom fra HB Køge til FC Helsingør, hvor hans karriere for alvor har taget fart. Han har i Helsingør spillet mest som angriber - men kan spille alle de offensive positioner.
- Han er en anden type spiller i forhold til de spillere som vi har i vores trup, og det giver os dermed også flere muligheder i vores forskellige opstillinger til kampene. Han er en spiller, som vi forventer os meget af, siger Sønderjyskes sportschef Hans Jørgen Haysen om den nye spiller.