TV der bevæger dig

Sønderjyske holder medaljekursen med overtidsscoringer

Sønderjyskes Nicolaj Madsen jubler efter en scoring tidligere på sæsonen. Søndag kunne han igen juble. Arkivfoto. Foto: Frank Cilius, Scanpix

Pierre Kanstrup og Mikkel Hedegaard jubler efter en scoring tidligere på sæsonen. Arkivfoto.

1 af 2

Med to sene scoringer sikrede Sønderjyske sig en sejr over FC Nordsjælland i den tidlige superligakamp søndag.

Sønderjyske fik søndag eftermiddag tre vigtige point efter en hektisk afslutning på søndagens tidlige kamp i superligaen. To scoringer i overtiden sikrede Sønderjyske sejren, efter en kamp hvor sønderjyderne længe havde været i førerpositionen.

Tommy Bechmann åbnede målscoringen med hælen efter 26. minutters spil. Bolden blev lagt ind fra højre side, og ved forreste stolpe kunne den snu angriber rette bolden i kassen med hælen. Og Sønderjyske kunne dermed gå til pause foran med 1-0.

Anden halvleg så længe ud til at forblive målløs, men efter 85 minutter dukkede unge Andreas Maxsø op og udlignede føringen for FC Nordsjælland med få minutter tilbage af opgøret.

Sønderjyske jagtede det afgørende mål i de efterfølgende minutter, og forløsningen kom to minutter inde i dommerens overtid, da Pierre Kanstrup kunne sende bolden ind bag David Jensen i Nordsjælland-målet. De lyseblå kunne dog kort efter atter hæve armene i jubel, da Nicolaj Madsen kunne score direkte på frispark fire minutter inde i overtiden.

3-1-sejren på hjemmebanen i Haderslev bringer Sønderjyske op på superligaens andenplads. 46 point har de lyseblå med 7 runder tilbage. Nærmeste forfølger er FC Midtjylland med 45 point på ligaens tredjeplads.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden