TV der bevæger dig

Sønderjyske kålpølser laves nu i Houston

Fra lagter Warmings Facebook-side.

Det berømte citat - Houston, we have a problem ? fik ny betydning, at en familie fra Aabenraa flyttede til Texas-storbyen sidste år. De kunne nemlig ikke få de vante kålpølser fra slagter Warming i Gram til jul og nytår. Men det kan de nu.

- Et stykke tid før jul, fik vi en henvendelse fra familien Thiellesen fra Åbenrå, der på grund af jobskifte var flyttet til Houston i USA, skriver firmaet på deres facebook-side.

- De har altid handlet en gang om ugen hos Slagter Warming i Gram, og ville ikke gerne undvære de gode kålpølser til jul og nytår. Derfor spurgte de, om det ville være muligt at få tilsendt disse til Houston, eller om de eventuelt kunne få en opskrift til deres amerikanske slagter, der var villig til at prøve at lave kålpølserne.

Slagter Warming værner nidkært om de gamle opskrifter, hvor nogle går 50 år tilbage til den berømte pølsemager Kresten Warming.

- Undtagelsesvis besluttede vi at sende opskriften på fremstilling af kålpølserne, samt et brev med en blanding af krydderier, der skal bruges til fremstillingen, skriver nutidens slagter Warming på Facebook?

Silke Thiellesen har kvitteret med et par billeder. Så nu kan den danske forening i Houston få glæde af sønderjyske kålpølser i fremtiden. Dansker-klubben har over 200 medlemmer, kan TV SYD tilføje.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden