Sønderjyske kan tage guldet i aften

Sønderjyske kan blive danmarksmester, hvis det lykkedes at få den fjerde sejr i træk over Herning. Klubben håber på stort fremmøde til storskærmshockey i SE Arena.

Guldhjelmene er pudset og bliver nok pakket med i spillerbussen, når ishockeyholdet i dag sætter kursen mod Herning.

Sønderjyske fører 3-2 i finaleserien og kampen i aften, kan derfor blive den sidste og afgørende.

Klubben har efter talrige opfordringer besluttet, at alle de fans der ikke har mulighed for at tage med til Herning også skal have mulighed for en fælles ishockeyoplevelse.

Derfor kan alle interesserede i aften se kampen på storskærm i SE Arena. Da Sønderjyske sidste år vandt den sidste og afgørende syvende finalekamp i Frederikshavn, fulgte 2200 ishockeyfans med på storskærmen i Vojens.

Ifølge Danske Spil så er Sønderjyske favoritter til at tage sejren i aften. Hele 80 procent af spillernes indsatser på kampen er på de nuværende danmarksmestre.

TV SYD er med og sender direkte fra SE Arena.