TV der bevæger dig

Sønderjyske-keeper takkede Gud og Jesus

Foto: Annemette Stollig. Arkiv

Målmand Marin Skender var den store spiller hos Sønderjyske, da sønderjyderne fik 0-0 mod FC København.

Sønderjyske sled sig til ét point i 0-0-kampen mod gæsterne FC København.

Kroaten Marin Skender i hjemmeholdets mål storspillede, og han takkede efter kampen Gud og sine holdkammerater.

- Gud og Jesus hjælper mig, og holdet spillede rigtig godt i dag. Vi var meget tætte på at tage alle tre point, da vi i det 93. minut ramte overliggeren, siger Marin Skender.

I mandags tabte Sønderjyske 0-2 hos FC Midtjylland, og i dag blev det til point mod mesterholdet FC København.

- Vi har alle vist, at vi også kan matche topholdene. I mandags fik vi trods godt spil ikke point mod FC Midtjylland, og i dag synes jeg, at vi fuldt fortjent får ét point. Vi har spillet godt i foråret, men vi mangler lidt point, siger Marin Skender.

Holdkammeraten Daniel Jensen havde et lille smil fremme på læben efter mødet med sin gamle klub.

- Set over hele kampen er det utroligt, at den ender 0-0. Marin holdt os inde i kampen i første halvleg, men i anden halvleg havde vi også gode muligheder. Vi arbejdede hårdt, og uafgjort er et fair resultat, siger Daniel Jensen.

I næste runder står der igen tophold på menuen i Haderslev, når AaB kommer på besøg. Sønderjyske har tre point op til FC Vestsjælland, der ligger lige over nedrykningsstregen. Vestsjællænderne møder lørdag FC Nordsjælland i Slagelse.

- Psykisk var nederlaget mod FC Midtjylland lidt hårdt. Vi rejste os rigtigt flot i dag, og vi viste, at vi gerne vil blive oppe, siger Daniel Jensen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden