TV der bevæger dig

SønderjyskE lider sikkert nederlag i Haderslev

Foto: Annemette Stollig. Arkiv

SønderjyskE led sæsonens første nederlag på mod FC Midtjylland på Sydbank Park i Haderslev. Kampen endte 3-1.

At Sønderjyske led sæsonens første nederlag kan der ikke indvendes meget imod. FC Midtjylland har med sejren nu ni point i toppen ligesom FC Nordsjælland og Randers FC. Sønderjyske har fem point midt i tabellen.

Kampen startede ganske livligt med FC Midtjylland som det toneangivende hold. Det første kvarter blev Morten "Duncan" Rasmussen noteret for tre store målchancer.

I stedet blev det Petter Andersson, der kort før pausen fandt vej til netmaskerne for FC Midtjylland. Svenskeren spillede bande med Pione Sisto, og efterfølgende sendte han med et godt skud bolden op i målhjørnet.

Det lignede en sikker FCM-sejr, da Sylvester Igboun i starten af anden halvleg headede bolden i mål til 2-0.

FCM-målmand Jakob Haugaard tog dog på en ny skovtur, og det straffede Sønderjyske denne gang. Johan Absalonsen slap fri og kunne med sit første sæsonmål reducere en halv time før tid.

Spændingen blev dog punkteret, da unge Patrick Banggaard senere prikkede bolden i mål til 3-1.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden