Sønderjyske plukker fjerene af den nordjyske høg

Med en udesejr i Frederikshavn har Sønderjyske gode chancer for at vinde bronzemedaljerne.

Det blev ikke til en finaleplads i dette års slutspil, men måske er der alligevel lidt metal på vej til Vojens.

Med en 3-2 sejr over Frederikshavn White Hawks kan Sønderjyske med minimum uafgjort i søndagens returkamp  få overrakt bronze.

Sønderjyske skøjtede ellers efter frederikshavnerne det meste af kampen og var bagud både 1-0 og 2-1.

Men på to scoringer af Mads Lund og Michael Eskesen vendte Sønderjyske kampen i 3. periode.

Kampen om bronzemedaljerne spilles bedst af to kampe og derfor skal der findes en samlet vinder i kampen på søndag i Vojens.

Kim Lykkeskov (midt i billedet) satte klubrekord og spillede sin kamp nr. 757. Foto: Annemette Stollig.
Kim Lykkeskov (midt i billedet) satte klubrekord og spillede sin kamp nr. 757. Foto: Annemette Stollig.