TV der bevæger dig

Sønderjyske pumper til nordjysk regn-kaos

Klokken syv torsdag morgen satte mandskab og pumpemateriel fra Beredskabsstyrelsen i Haderslev kursen mod Nordjylland for at hjælpe med oprydningen efter nattens voldsomme regnvejr i det nordjyske.

Beredskabsstyrelsen har tilkaldt mandskab fra både Haderslev og Herning for at bekæmpe vandmasser i Vendsyssel. Cirka 50 mand er torsdag morgen indsat fra styrelsens side. Det oplyser stabschef Claes Mørch fra Beredskabsstyrelsen i Nordjylland til Ritzau.

Haderslev-folkene er indsat til assistance i Hobro af beredskabet i Mariagerfjord Kommune i forbindelse med risiko for brud på en dæmning.

Beredskabsstyrelsen, som hører under staten, assisterer de kommunale beredskaber ved større hændelser, hvor der er brug for meget mandskab.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden