TV der bevæger dig

Sønderjyske skal forsvare flot sejr

Foto: Annemette Stollig

Sønderjyske spiller i aften returkamp mod de østrigske mestre fra Salzburg i Champions League.

Da Salzburg besøgte Vojens og Sønderjyske forleden, måtte de tage hjem med et nederlag på 4-1. Det flotte resultat skal sønderjyderne forsøge at gentage torsdag aften på udebane.

- Vi lavede en toppræstation i den første kamp, og med sejren har vi spillet os ind i turneringen. Der venter os en svær kamp, og mon ikke Salzburg vil gøre alt for at vaske pletten fra Vojens væk. Jeg ved ikke om, Salzburg tog lidt let på det i den første kamp, men de undervurderer os med sikkerhed ikke denne gang, siger Sønderjyske-backen Michael Eskesen til klubbens hjemmeside.

Salzburg er kommet dobbelt-skidt fra start i Champions League, idet østrigerne har tabt 4-1 til både danskerne og HV 71 fra Sverige.

Lørdag spiller Sønderjyske atter udekamp i Champions League, denne gang mod HV 71 fra Sverige.

Begge kampe sendes på TV 2 Sport. Torsdag kl. 19.25 er der direkte transmission fra Salzburg, mens kampen lørdag sendes forskudt.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden