TV der bevæger dig

Sønderjyske spiller uafgjort for femte gang i træk

00:28

Tommy Bechmann sørgede for Sønderjyskes mål.

1 af 2

1-1 mod FC Vestsjælland betyder samme slutresultat i de seneste fem superligakampe.

Sønderjyske dominerede chance statistikken især i første halvleg, da holdet søndag eftermiddag gæstede FC Vestsjælland. Kun en enkelt gang fik sønderjyderne dog scoret, og i anden halvleg udlignede FC Vestsjælland så til 1-1.

Et skuffende resultat for Sønderjyskes målscorer, Tommy Bechmann.

-Vi skulle jo have lukket den i første halvleg, så det er da dybt frustrerende, at vi igen kun får et point ud af sådan en kamp, siger Tommy Bechmann.

-På en eller anden måde tabte vi to point, for de skabte jo ikke chancer, og vi havde de chancer der skulle til for at score tre-fire mål.

Bechmann spillede i Slagelse sin superligakamp nummer 150, men spørgsmålet er nu, hvor mange flere der er i den 32-årige angriber.

-Der er i hvert fald ikke 150 mere. Men hvor mange, der er tilbage, afhænger af, hvad både kroppen og klubben vil. Jeg vil gerne spille så længe, jeg kan være med på det her niveau.

Træner Lars Søndergaard er som målscoreren skuffet over, at Sønderjyske måtte nøjes med 1-1 for femte kamp i træk.

-Vi spillede en fremragende første halvleg, hvor vi skabte de chancer, vi skulle for at vinde kampen. Vi fik den ikke lukket, og så lukkede vi på en eller anden måde Vestsjælland ind via deres energi og løbeindsats.

-De blev dog aldrig rigtig farlige, så vi havde en god fornemmelse. Men de fik et lidt tilfældigt mål, og også et irriterende mål. Det var ærgerligt, at vi ikke fik alle tre point.

/Ritzau/

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden