SønderjyskE tabte i Randers

SønderjyskE tabte også forårets anden kamp i superligaen i fodbold, da holdet fredag aften spillede i Randers, hvor hjemmeholdet vandt 2-0.

Trods forbedringer i anden halvleg tabte sønderjyderne 2-0 til et Randers? mandskab, der ganske enkelt var bedre.

Et yderst solidt SønderjyskE? forsvar stod dog godt i kampens start og formåede at holde Randers FC væk fra de helt store muligheder. Dette kostede dog i den anden ende, hvor SønderjyskE ikke for alvor blev farlige.

Med få minutter til pause blev et Randers-frispark blev lagt godt ind fra venstre side, hvor Nicolai Brock-Madsen flot steg op og gjorde det til 1-0. Pausen fulgte, hvor Randers kunne gå i omklædningsrummet foran ? fortjent efter spil og chancer.

Det blev væsentligt bedre efter pausen, hvor sønderjyderne fik bedre tag i kampen, mens man ved flere lejligheder formåede at presse Randers FC tilbage. Kronjyderne slog dog til i overtiden, da et kontraangreb endte med en helt fri Nicolai Brock-Madsen, der på ny kunne score.

Næste opgave venter næste mandag i Haderslev, når SønderjyskE brager sammen med Esbjerg fB i et lokalopgør, der er det vigtigste i meget lang tid, hvor ingen af de to hold kan tåle at tabe i bundstriden i superligaen.

Kampfakta

Randers FC ? SønderjyskE 2-0

Mål: 1-0 Nicolai Brock-Madsen 42´. 2-0 Nicolai Brock-Madsen 90´

Advarsler: Rasmus Hansen 64´, Tommy Bechmann 70´, Niels Lodberg 78´

SE ? udskiftninger: Eyjolfur Hedinsson du, Lasse Vibe ind 58´. Johan Absalonsen, Gill Swerts ind 68´. Florian Hart ud, Kenan Hajdarevic ind 82´