Sønderjyske tæt på sejr i Lyngby

Sønderjyske fik 1-1, efter at de var meget tæt på at få sejren over Lyngby. Holdet førte 1-0 og brændte efterfølgende en kæmpechance i overtiden

Med små 10 minutter tilbage bragte Kees Luijckx Sønderjyske foran, men blot få minutter senere lykkedes det for hjemmeholdet at udligne.

I kampens overtid burde Casper Olesen have sikret de tre point til Sønderjyske. Men selvom han var helt fri foran målmanden, brændte han den store chance.

Sønderjyske er efter dagens kamp placeret på fjerdepladsen i Superligaen.