Sønderjyske tog point fra FCK

Sønderjyske og FCK spillede uafgjort i søndagens superligakamp

De lyseblå sølvvindere fra Sønderjyske fik et point med fra søndagens superligakamp mod sidste års danske mestre fra F.C. København. Men det holdt hårdt og Sønderjyske måtte kæmpe hårdt for det ene point.

I det meste af første halvleg havde gæsterne fra hovedstaden overtaget, og bolden befandt sig i lange perioder kun på Sønderjyskes banehalvdel. Det virkede da også som et spørgsmål om tid før mestrenes Benjamin Verbic kunne sparke bolden i nettet efter 23 minutter.

Efter pausen kom Sønderjyske ud med fornyet energi og masser af tempo. De lyseblå fik skabt flere chancer, og efter 63 minutters spil kunne indskiftede Simon Kroon udligne til 1-1 efter et indkast fra Pierre Kanstrup. 1-1 blev også kampens slutresultat.

Søndag i næste uge møder Sønderjyske Brøndby IF. Kampen starter klokken 18:00 og spilles i Brøndby.