Sønderjyske vandt over AC Horsens

Foran godt 5.000 tilskuere sikrede Sønderjyske sig sæsonens første sejr i superligaen.

Sønderjyske har nu prøvet at vinde - og AC Horsens har omvendt prøvet at tabe i den nystartede superligasæson. Det er kendsgerningen efter opgøret mellem de to hold i fredagens kamp i Haderslev.

Sønderjyske vandt 2-0 på et mål af Mads Hvilsom og Mart Lieder.

Kampen blev overværet af godt 5.000 tilskuere.

Både Sønderjyske og Horsens har nu fire points efter tre runder.