Sønderjyske vil revanchere stort nederlag

Det gik helt galt, da Sønderjyske senest mødte AGF i pokalturneringen.

Det er en indsats, der formentlig godt kan kaldes sæsonens ringeste, der i dag skal vaskes væk på Sydbank Park i Haderslev.

Da Sønderjyske for lidt over en måned siden mødte AGF i pokalen, blev det til et nederlag på 0-3 til århusianerne.

Sidste weekend tabte Sønderjyske topkampen mod FCK med 1-0, men til dagens kamp er de to forsvarsspillere Joao Pereira  og Kees Luijkcx igen blevet klar efter skader. Samtidig er Tommy Beckmann tilbage efter karantæne.

AGF jagter fortsat forårets første sejr i Superligaen og har endnu ikke vundet en kamp på udebane i sæsonen (bortset fra skrivebordssejren over Hobro.)

AGF er uden Alexander Juel Andersen og Aleksandar Cavric, der har karantæne. Samtidig er Daniel A. Pedersen lårskadet.

Kampen fløjtes igang kl. 16.00 på Sydbank Park i Haderslev