Sønderjyskes håndboldherrer er færdige i slutspillet

Det lykkedes ikke for Sønderjyske at få ram på Team Tvis Holstebro i lørdagens opgør i slutspillet og dermed er drømmen om en plads i semifinalerne slut.

Det endte med et nederlag på 25 – 21 og dermed er drømmen om en plads i semifinalerne et overstået kapitel for Sønderjyske.

Nu venter sæsonens sidste kamp i Silkeborg tirsdag aften mod Bjerringbro-Silkeborg. Her har Sønderjyske kun æren at spille for, mens hjemmeholdet skal bruge point for at være sikker på at holde Skjern stangen i kampen om en plads i semifinalerne.

Grundspilsvinderen Team Tvis topper gruppe 1 med otte point foran Bjerringbro-Silkeborg med seks point. Skjern følger efter med fem point, mens Sønderjyske har fire point på sidstepladsen.