SønderjyskEs kvinder i ligaen

Med en sejr på 25-23 over KIF Vejen onsdag aften er SønderjyskEs håndboldkvinder tilbage i ligaen, mens KIF Vejen nu skal ud i to knald eller fald-kampe mod SK Aarhus om den sidste plads i den bedste række.

I en tæt pakket hal i Vejen Idrætscenter kom KIF Vejen bedst fra start og førte 8-4, inden SønderjyskE-træner Patrick Westerholm greb ind og tog en time-out.
Ved pausen førte SønderjyskE 13-12 og i 2. halvleg blev føringen udbygget til både fem og seks mål.
I de sidste 10 minutter kom KIF Vejen dog stærkt igen og et par minutter før slutfløjtet var der kun to mål mellem de hold, men SønderjyskE løb af med sejren på 25-23.

Kampens fakta

KIF Vejen-SønderjyskE 23-25 (12-13).
KIF Vejen: Anesa Tajic 7, Ida Bjørndalen 6, Lise Binger 5, Maida Arslanagic 3, Mia Boesen 1, Susanne Kastrup Forslund 1.
SønderjyskE: Estavana Polman 7, Stine Knudsen 6, Sanne Van Olphen 4, Louise Kristensen 3, Camilla Nissen 2, Maren Hjort Christensen 1, Nikoline Buus Nielsen 1, Malene Grandrup 1.
Udvisninger: KIF Vejen 4, SønderjyskE 3.
Tilskuere: 1.012.