Sønderjyskes Simon Kristiansen: Av mit hoved!

Efter kampen mod KIF Kolding København havde Sønderjyskes Simon Kristiansen ondt i hovedet, og det var der flere grunde til.

Det var slagne spillere i lyseblåt, der forlod Skansen torsdag aften. Lokalbraget mod KIF Kolding København blev til et nederlag på 19-22, og det gav naturligvis ondt i hovedet i Sønderjyske-lejren.

- Et par fejl til sidst, og en lidt dårlig angrebshalvleg i første halvleg, lød forklaringen fra en af de slagne krigere efter kampen, Simon Kristiansen fra Sønderjyske.

Det var dog ikke eneste grund til, at Simon Kristiansen havde ondt i hovedet. En grov tackling mod hovedregionen af KIFs Torsten Laen sendte Simon Kristiansen i gulvet, og udløste et rødt kort til KIF-spilleren.

- Om det er bevidst eller om det bare ser vildt ud, ved jeg ikke. Men jeg har ondt i hovedet nu, kan jeg i hvert fald afsløre, sagde Simon Kristiansen efterfølgende om episoden.

Se interviewet med Simon Kristiansen øverst i artiklen.