Søren Peschardt ny borgmesterkandidat

Det var en tydeligt rørt Søren Peschardt, der tirsdag aften modtog valget som borgmesterkandidat i 3F's lokaler i Vejle.

Søren skal slå Arne

Med 255 stemmer slog Søren Peschardt modkandidaten Dan Skjernings 178 stemmer.
440 socialdemokrater havde valgt at stemme - det giver en stemmeprocent på 67.

Efter offentliggørelsen af resultatet fik Søren Peschardt overrakt en buket røde roser og brætspillet: "Bliv borgmester i Vejle".

Det er Arne Sigtenbjerggaard, Venstre, der er borgmester i Vejle.