Søster til omkommet brandmand: Han ofrede sit liv for andre

Den 33-årige frivillige brandmand Max Jørgensen, der døde under fyrværkerikatastrofen i 2004, døde ikke forgæves. Det siger hans søster, Heidi Jørgensen til TV SYD.

Mandag aften blev 10-årsdagen for fyrværkerikatastrofen i Seest mindet på Bakkeskolen i Kolding. Det var netop til Bakkeskolen, at Seest-borgere, der boede tæt på fyrværkerifabrikken, i første omgang blev evakueret til under katastrofen.

Med til mindehøjtidligheden mandag aften var Heidi Jørgensen, der er søster til den afdøde Max Jørgensen, der som 33-årig frivillig brandmand døde under katastrofen. Hun er stolt af, at hendes bror gav sit liv for at redde andre.

- Hvis han ikke havde ofret sit liv, så var der sikkert mange andre, der var gået til, siger Heidi Jørgensen til TV SYD.

Flere hundrede var mødt op til mindehøjtidligheden på Bakkeskolen, og det er Heidi Jørgensen glad for.

- Det giver cadeau til min bror, der har mistet det liv som han nu ofret for den ulykke, siger hun.